Meditation for Kvinder 

Nærvær og dialog

Leg og alvor

Intension og nysgerrighed

Udtrykke og lytte

 

Er du kvinde og har du lyst til at meditere og fordybe dig i livets større spørgsmål sammen med andre kvinder?

Så vil jeg rigtig gerne møde dig! Vi bliver en lille gruppe på max 8 personer, hvor formen er åben og undersøgende. Vi arbejder med forskellige meditationsformer og kigger på de emner, der naturligt dukker op i forbindelse med meditation.

Formålet er at komme dybere i os selv og måske få kontakt til vores dybere væren og formål, og de modstande vi som kvinder kan komme ud for, når vi begynder at leve efter vores inderste stemme.

 

Vi vil arbejde med emner som:

  • Livsformål - glæde og ambition
  • Succes og fiasko
  • Styrke (power) modsat magtesløshed
  • Blødhed, rummelighed og sårbarhed
  • Skyldfølelse, Skam, offer-bevidsthed, vrede, ansvarlighed
  • Kulturelt betingede roller modsat maskulin og feminin kraft
  • Krop og spiritualitet

Udover det arbejder vi henimod etablering af en personlig meditationspraksis, som vi vil støtte hinanden i at praktisere på egen hånd. Ofte når man er alene med sin praksis, kan det være svært at vedligeholde den dagligt. Vi deler vores erfaringer med hinanden fra gang til gang for at lære af hinanden og bringe inspiration.

Gruppearbejde

Der er en fantastisk dybde og kreativitet i grupper, når man mødes for at opdage mere af sig selv og hinandens natur og væsen. Der findes mange måder at være sammen på. Jeg holder af at arbejde i et varmt og helende Space mellem nærvær og samtale, udtryk og lytning – stilhed og undersøgelse.

Der startes løbende forløb op, ring eller skriv til mig for at høre, hvornår næste hold begynder.

 

Metode

Som udgangspunkt bruger jeg stilheden som vores fælles værens punkt og reference. Den stilhed, der ligger under altings opståen og flyder igennem selv det mest sammentrykkede og komplekse. Accept af forskellighed er en af de væsentligste principper, som vi praktiserer i disse grupper.  Det forskellige udtryk, verdensbillede og tempo bringer dybde og indsigt i det, vi ikke allerede ved, blot ved at lytte og være nysgerrige.

Det skæve og uventede gemmer ofte på nye spændende indsigter, som vi aldrig kunne havde tænkt os frem til alene.

 Charlotte Juul Corework Profile
We cannot change the way the world is, but by opening ourselves to the world as it is, we may find that gentleness, decency and bravery are available - not only to us, but to all human beings.
— Chogyam Trungpa