Spirituel psykoterapi - MeditationCoaching  - BigMind

Er du træt af at løbe væk fra din fortid?

Vil du mere hjem i dig selv og mærke livets mening?

Har du behov for at få retning på dit liv?

 

Spirituel psykoterapi kan give dig perspektiv, mening og hensigt i dit liv

Er du træt af at løbe væk, så er tiden inde til at se din fortid i øjnene og bygge dig selv op på ny.

Spirituel psykoterapi giver dig nye perspektiver på din historie, således at du ser dig selv i et nyt lys. Undervejs lærer du at rumme din smerte og forstå dine reaktioner, så du udvider din evne til at håndtere livet og dets mange udfordringer. Når du stopper op og giver dig selv lov til at mærke, føle og opdage, hvem du er, kommer du mere hjem i dig selv og din væren. I denne stille eftertænksomme væren opstår meningen med dit liv helt ubesværet og naturligt.

Din fornemmelse af mening vil give dit liv retning, for den rummer en hensigt, der fortæller, hvor du vil hen.

Jeg arbejder først og fremmest gennem den empatiske relation, der giver dig lejlighed til at undersøge, hvem du er, og hvor du vil hen. Jeg anvender også meditation, nærværs-øvelser, visualisering, delpersonligheds-arbejde, Psykosyntese*, BigMind Zen* og SE*, altid i fuld respekt for dine ønsker og tilgange.


Psykosyntesen* er en terapifrom og psykologisk teori med hovedvægt på en spirituel tilgang til mennesket. Psykosyntesen blev udviklet af den italienske psykiater Roberto Assagioli i starten af 1900-tallet, delvist med inspiration fra Freuds psykoanalyse, som Assagioli dog anså for at have en for begrænset og for materialistisk tilgang til mennesket. Psykosyntese er beslægtet med den langt mere kendte Jungianske dybdepsykologi, og Jung brød med Freud af samme årsager som Assagioli. Psykosyntese regnes i dag for at tilhøre feltet transpersonlig psykologi.

SE* (Somatic Experiencing) er en terapeutisk metode, som kan mindske og opløse stressreaktioner fra chok og traumer. Metoden handler primært om at fokusere opmærksomheden på kropsfornemmelser, hvorved kroppens iboende og helende ressourcer aktiveres, så der genetableres en balance i nervesystemet og stressreaktionerne opløses. 

 

Charlotte Juul

 cjuul@corework.dk

Jeg er uddannet ”Counsellor” i Psykosyntese* fra "The Psychosynthesis and Education Trust” i London. Jeg er i fortløbende egen terapi samt supervision og arbejder under de etiske standarder udstukket af BACP - The British Association for Counselling and Psychotherapy. Udover det, er jeg certificeret SE-Practitioner, en 3-årig efteruddannelse i Traume-psykologi, Somatisk Experience (SE-practitioner, Peter Levine), Jeg har desuden gennemført træningen som BigMind Facilitator v/Zen Master Genpo Roshi. 

Psykoterapi, En time kr. 700,00.